Som tidligere nævnt er jeg jo blevet anmeldt til SKAT pga mit stofsalg, som for nogen har synes lidt for meget af det gode.
I onsdag havde jeg så et møde med 2 fra SKATs indsats gruppe. Det lyder ikke rart og det var også værre end jeg havde forventet. Det skal lige siges at jeg ikke har gjort noget forkert!
Inden at jeg begyndte at sælge ud af mine stoffer havde jeg selv kontaktet SKAT for at finde ud af om mit virke med at sælge ud af min stofsamling ville blive betragtet som virksomhed eller hobby. For mig er det jo helt klart hobby, særligt på det plan som det er nu. Jeg forklarede at mit indtægtsgrundlag er sikret (førtidspension) og at jeg udelukkende gør det for min fornøjelses skyld. Hvis der skulle blive et overskud, så skal det bruges til at betale for et lokale udenfor mit hjem, så jeg på den måde kan skabe det som ligner en arbejdsplads, skabe et indhold i mit liv og vedligeholde eller ligefrem opgradere mit funktionsniveau. Altså formålet er hobby, men på sigt mulighed for mere. (I så fald at min mission med at opgradere mit funktionsniveau lykkedes).
Der er en grund til at jeg har fået pension. Og det er at min arbejdsevne er ubetydelig. Dvs jeg er nødt til at gøre alt hvad jeg kan for at vælge de letteste og mest skånsomme løsninger. At lave en butik via Etsy har for mig været ret nemt! Jeg synes det er så simpelt og med minimum indsats tager det sig godt ud.
Det synes SKAT også. De synes det tager sig professionelt ud. Og hvis det tager sig professionelt ud, så er det ikke længere hobbyvirksomhed.
Hvis jeg løbende lægger stof til salg, så er det også med til at give det præg af professionelt virke. For mit vedkommende bliver det gjort i det tempo jeg har kræfter og overskud til. Og de valg jeg har taget fordi min udholdenhed er lille og jeg kun tager små skridt, det får det til at se en tand for proff ud. Dén havde jeg bare ikke set komme! Ok, nu provokerer jeg også, men jeg finder det ironisk at min stille og rolige snegletilgang, er med til at få det til at give det indtryk. :-)
Hvis jeg derimod lagde det hele til salg på en gang, så ville det blive betragtet som at man solgte ud på sin hobby og så skulle man ikke engang betale skat af et evt. overskud. Det ville dog være en alt for stor mundfuld med mine begrænsninger. Det vil jeg aldrig have kræfter til!
Så er der det med momsregistrering. Den havde jeg jo også forhørt mig på forinden da jeg kontaktede SKAT. Jeg havde nemlig en formodning om at jeg nok ville omsætte for mere end 50.000 kr. Jeg fik at vide at det ikke var en fast regel, men kun en rettesnor. Dvs hvis man har hobbyvirksomhed, så må man gerne omsætte for mere.
Men nu har jeg så fået at vide at fordi mit har det her professionelle udseende og løbende virke, så er det ikke at betragte som hobby og så skal jeg momsregistreres.
Det betyder så, at når jeg sælger til DK og EU kommer der 25% oveni prisen. Så jeg skal sætte priserne ned for at matche andre som sælger ud af deres stofsamling.
Til gengæld har jeg så den fordel at jeg får moms tilbage på de varer jeg køber. Men eftersom jeg næsten kun køber af private, så er der ikke moms på alligevel. Men sådan noget som papir, emballage og printerpatroner er der jo lidt fordel at hente.
Jeg ser mig selv som en samler (på grænsen til det neurotiske), sådan en hvor smilet går fra øre til øre og det bliver fejret med jordbærtærte, når jeg har opnået en komplet samling af et print i alle colorways. Og følelsen af at have en samling af alle colorways i ubrugt textil, det må være som når møntsamleren får en mønt, helt uden fingeraftryk! Eller som da jeg for nylig fandt stof i samme print som et af mine fine tapeter. Og gru, her kommer vi til det neurotiske, da jeg betalte 750 kr for et lagen, med et print jeg nærmest er besat af og som var det print som startede mit samleri! Et print som mit hjerte tror det har patent på. :-)
Argh det lyder jo galt! Men man fornemmer nok, at det tænder gnisten i mig.
Men uanset hvad jeg føler og hvad min mission er så kan jeg ikke ændre på hvordan andre ser på tingene. Og jeg er nu engang blevet vurderet til at være businessorienteret og så må jeg forholde mig til dette og de spilleregler der er.
Jeg står derfor overfor nogle valg:
Et er at lukke og slukke for lyset. Men det har jeg ikke lyst til! Jeg vil fortsætte jagten på det der får mig til at fejre! Hvad er et liv uden jordbærtærte?
Et andet er at fortsætte som momsregistreret og gøre hele min hobby til min forretning. Dette vil helt klart være den mest økonomisk fordelagtige model, fordi så er der mange udgifter der kan trækkes fra og jeg vil ikke skulle bruge så mange af mine egne penge. Det vil til gengæld også stille større krav til mig. Jeg kan ikke bare sætte tingene til salg i det omfang jeg har overskud til. Alt hvad der er på lager i "forretningen", skal være tilgængeligt. Der er krav til at der indberettes momsregnskab hver 3. måned.
Så er jeg tilbage i hvorfor jeg sælger ud, som jeg gør nu. Nemlig min nedsatte funktionsevne.
Krav om det ene og det andet harmonerer ikke sindssygt godt med stressrelaterede lidelser.
Så hvad gør man?
Det bedste ville være at skynde mig at blive rask! Men sidste gang, hvor jeg trængt op i en krog, prøvede på dette, så fik jeg type 1 diabetes. Så jeg har ikke de bedste erfaringer med at forcere kroniske lidelser. :-)
